Der er gået inflation i tænketanke, kommissioner og fora om Danmarks fremtid. Det er åbenbart blevet en politisk tradition at lave ekspertkommissioner, der vil sige det, alle vidste, de ville sige. Fora, hvis reelle formål er at tørre lidt af ansvaret for ubehagelige beslutninger af på eksperter.
Jeg vil med på bølgen og lave mit eget vækstprogram, så jeg også kan få noget af skylden.
Min første observation er, at der ikke nødvendigvis er en konflikt mellem et stort offentligt forbrug og et fintmasket socialt sikkerhedsnet på den ene side og incitamenter til at have et langt og produktivt arbejdsliv på den anden side. Finansieringen af den temmeligt velvoksne danske offentlige sektor kræver selvfølgelig et højt skattetryk. Men det kræver ikke høje marginalskatter. Topskatten tjener ikke noget finansieringsformål – den indbringer et ret beskedent provenu på én pct. af BNP. Masser af studier viser dertil, at den på sigt alvorligt mindsker arbejdsudbud via uddannelsesvalg, udvandring osv. osv. Omkostningen for de offentlige finanser ved at fjerne den er formentlig mindre end ti mia. Nogle studier finder endda, at det er gratis. Dens primære formål er at sikre, at Danmark fortsat overholder Janteloven. Lad os droppe den på stedet.
Nu kommer de sædvanlige indvendinger om at give penge til de rige (selv om det logisk set handler om at tage mindre fra dem). Så lad os gøre noget ved det. Lad os fjerne SUen. Den går primært til mennesker, som senere skal betale topskat. Og hvis man ender med at betale topskat uden at have fået SU, har man fortjent at beholde sine penge. Erstat SU med lån. De studerende får rigeligt råd til at betale lån tilbage nu, hvor de ikke skal betale topskat. Medmindre de altså har valgt at tage et helt brødløst studie på resten af danskernes regning. I så fald bør de brænde nok for det til ikke at kræve, at resten af os betaler dem for at tage det.
Min anden observation er, at selvfølgelig skal efterlønnen fjernes. Man må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man har lyst. Men der er ikke noget særligt solidarisk i at forvente, at andre skal betale for det. Efterløn er hverken »rimeligt« eller »optjent gennem skat«. Den er middelklassens selvbedrag. En ordning, der straffer dem, der bliver længere på arbejdsmarkedet til fordel for dem, der ikke gør. Hvad er det socialt ansvarlige i det?
Sidst men ikke mindst kan Folketinget simplificere skattesystemet. Danske politikere har været ganske innovative med hensyn til skatter. Tænk iværksætterskat, multimedieskat, særskat på pension, realrentebeskatning, kompliceret og arbitrær aktiegevinstbeskatning, forskellig beskatning af forskellige typer kapitalindkomst. En stor og dyr offentlig sektor kræver store skatteindtægter. Det mindste, man kan forlange, er, at de indkræves på en simpel og effektiv måde, der ikke primært kommer revisorer til gode.
Jeg forudser, at fagforeningerne vil hyle over min vækstdagsorden. Men mest fordi de i dag af uransagelige årsager har fået lov til at administrere efterlønnen, og fordi de frygter, at mange måske kunne finde på at droppe fagforeningen, hvis staten ikke længere betaler efterløn via fagforeninger. Og de unge middelklassebørn på SU vil nok også hidse sig op over den sociale uretfærdighed, der består i, at de ikke skal betales for at tage et gratis studium. Men sandheden er, at hverken studerende eller efterlønsmodtagere reelt er specielt socialt udsatte eller solidariske.
På 600 ord har jeg allerede sparet mindst 15-20 mia. på de offentlige finanser. Og det er før det, der virkelig tæller: Mere dynamik og vækst i den stagnerende danske økonomi . Og så ramte jeg reelt ikke nogle »svage grupper«.
